AAK - Akademikernes a-kasse, både for lønmodtagere og selvstændige
AAK København
Nørre Voldgade 29
Postboks 1173
1010 København K

AAK Århus
Frederiksgade 74 D
8000 Århus C


Tlf.: 33 95 03 95
Åbningstid man - fre:
10.00 - 15.00
OBS! vi har mange opkald
mellem kl. 10 og 11.



Kontakt os på aak@aak.dk
eller benyt kontaktformular
Feriedagpenge - FAQ om feriedagpenge -

Her er en liste med de hyppigst stillede spørgsmål og svar om feriedagpenge:

SPM: Når jeg har et feriekort fra en arbejdsgiver på fx 3 dage, hvad gør jeg så?

SVAR:
Hvis du er i arbejde skal din arbejdsgiver underskrive dit feriekort. Hvis du er ledig skal du sende det til os, da vi skal underskrive det.
 

 
SPM: Og har jeg stadig ret til feriedagpenge hos jer?
 
SVAR: Hvis du i optjeningsåret har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn under ferie, skal der ske fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Fradraget beregnes på baggrund af dine arbejdstimer i optjeningsåret efter følgende formel:
Fradrag = arbejdstimer x 0,018 (Der afrundes til det nærmeste hele antal dage)

Eksempel på beregning:
Du er som udgangspunkt berettiget til 15 feriedage med dagpenge og har i optjeningsåret haft 400 arbejdstimer.
Du vi så have et fradrag på 400 x 0,018 = 7,2 - afrundet til 7 dage. Og du vil således have ret til 15-7= 8 dage med feriedagpenge.


 
SPM: Når feriedagene på mit feriekort ikke er korrekte, hvordan finder jeg så ud af hvor mange feriedage jeg selv har optjent?
 
SVAR: Du skal i første omgang kontakte den arbejdsgiver, der har opgjort antallet af feriedage. Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte din faglige organisation. De vil kunne hjælpe dig med at få opgjort det rigtige antal dage.
 

 
SPM: Når jeg har optjent 15 dage med feriedagpenge, kan jeg så ikke holde mere ferie i år?
 
SVAR: Du har i henhold til ferieloven ret til 5 ugers ferie. Ferieperioderne skal du aftale med din arbejdsgiver. Hvis du er ledig skal du huske at give Jobcenteret besked om din ferie 14 dage før første feriedag.
 

 
SPM: Hvem skal betale min ferie ud over de 15 dage?
 
SVAR: Hvis du kun har ret til 15 dage med feriedagpenge, må du holde de sidste to ugers ferie for egen regning.
 

 
SPM: Hvornår får jeg mine fdp udbetalt?
 
SVAR: Når vi har modtaget din ansøgning behandler vi den hurtigst muligt. Vi må først udbetale dine feriedagpenge ca. én uge før ferien. Vi sender et brev til dig i forbindelse med udbetalingen.
 

 
SPM: Hvad skal jeg gøre for at få pengene?
 
SVAR: Det letteste er at sende ansøgningen via Net@kassen. I din optjeningsmeddelelse er den pinkode du skal bruge. Du kan også udskrive en ansøgning, som du kan sende til os. Blanketten finder du til højre på hjemmesiden under Genveje/Blanketter.
 

 
SPM: Skal min arbejdsgiver underskrive ferieansøgningen?
 
SVAR: Nej. Din arbejdsgiver skal ikke underskrive din ansøgning om feriedagpenge.

Net@kassen
Meld dig ind i AAK
Overflytning til AAK
Udfyld ydelseskort
Søg om feriedagpenge
Flyttemeddelelse
Til- og fravalg af efterløn
Udfyld jobskema
Book CV- og rådighedsmøde
Download pjecer og blanketter
Tilmeld dig e-Boks
  Søg
Color