IAK & AAK inviterer til messe om 6 ugers selvvalgt uddannelse
Fredag 19. april 2013 fra kl. 9 - 13
Det er igen blevet tid til at åbne dørene for vores messe om seks ugers selvvalgt uddannelse, hvor du bliver klædt på til at vælge det rigtige kursus for dig!
Denne gang bliver messen afholdt i et samarbejde mellem IAK og AAK, som fusionerer 1. juli 2013.
På messen får du indsigt i rammerne og regler for seks ugers selvvalgt uddannelse samtidig med, at du bliver udfordret på baggrunden for dit valg af kursus. Mød bla. kandidater, der selv har erfaringer med seks ugers selvvalgt uddannelse, og stil dem spørgsmål, som måske kan gøre dig klogere på, hvad du skal vælge. Vi har samtidig inviteret en række førerende kursusudbydere, som vil forklare dig mere om deres brede udvalg af kurser.
Som jobsøgende kan du efter eget valg deltage i op til seks ugers uddannelse i de første måneder af et ledighedsforløb. Det er dog IAK og AAK, der skal godkende, at du kan deltage i uddannelsen. Det er Jobcenteret, der skal betale uddannelsesudgiften.
IAK og AAK vil have en stand, hvor du under hele messen kan få besvaret spørgsmål vedr. seks ugers selvvalgt uddannelse og få godkendt din ansøgning om seks ugers selvvalgt uddannelse. På den måde kan du, når dagen er omme, være tilmeldt dit drømmekursus.
Det er en unik mulighed for at udvide sit repertoire af kompetencer og kommet et skridt nærmere sit drømmejob!
Messen afholdes i
Ingeniørernes Hus
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Der er en række krav, du skal opfylde for at komme i betragtning til seks ugers selvvalgt uddannelse:
• Du skal være mellem 25 og 65 år
• Du skal kunne nå at afslutte uddannelsen inden, du har været ledig i ni måneder
• Uddannelsen skal vare fra 1 til 6 uger
• Uddannelsen skal være på fuld tid
• Uddannelsen må højst koste 3.601 kr. pr. uge (2012 niveau).
Læs mere om reglerne om seks ugers selvvalgt uddannelser.
Program for dagen
• 9.00 - 09.10
Velkommen.
• 9.10 - 9.30
Regler og rammer for seks ugers selvvalgt uddannelse.
• 9.30 - 10.30
Oplæg vedr. seks ugers selvvalgt uddannelse.
• 10.30 - 13.00
Mød dine kursusudbydere og få godkendt din ansøgning.
• 13.00
Tak for i dag.
Bliv introduceret til kursusudbyderne her
Der er begrænset antal pladser
Vi glæder os til at se dig
