Find den rette akademiker til jobbet
Jobmatch er AAK's service for virksomheder, der ønsker at finde en ny medarbejder via AAK's kandidatbase - hurtigt og uden omkostninger.
I AAK's database findes 1.400 akademikere med
alverdens faglige profiler.
Vores kandidater er alle højtuddannede, men har meget
forskellige kompetencer. De repræsenterer alle
fagligheder, fra klassiske djøf'ere til kunsthistorikere,
arkitekter og biotekspecialister.
Undersøgelser viser, at det er en god investering at ansætte
akademikere, som kan sikre hurtig videnoverførsel og vækst og
dermed skabe grundlag for, at virksomhederne står godt rustet i den
globale konkurrence.
Desuden er vi dagligt i kontakt med akademikere på udkig efter
nye udfordringer.
Det er et godt grundlag for at rekruttere kandidater med særlige
spidskompetencer, og det betyder, at vi hurtigt kan udpege
potentielle nye medarbejdere, som du og din virksomhed kan gå i
dialog med.
Målrettet kontakt til kandidater - uden omkostninger for din
virksomhed
Jobmatch varetages af kon-sulenter fra AAK Match, der er
specialiseret i at matche den rette kandidat med det rette job.
AAK Match tilbyder 3 former for jobmatch. Vores konsulenter kan vejlede dig om,
hvilket matchprodukt, der vil passe til jeres behov.
Vi matcher traditionelt - jurist til juristjob - og usædvanligt
som fx humanist til IT-job. Det kræver kendskab til den enkelte
kandidat og ikke mindst til jobindhold og jeres virksomhed i
øvrigt. Derfor bistår vi naturligvis, når profilen for jeres nye
akademiske medarbejder skal klarlægges.
Klassisk rekruttering og genplacering
AAK Match tilbyder også klassisk rekruttering og
genplaceringsforløb for medarbejdere, der skal til at orientere sig
mod nyt job.
Kontakt AAK Match
Send en mail til match@aak.dk,
hvis du ønsker hjælp til at få besat et akademikerjob. Så
bliver du ringet op af en af vores konsulenter. Eller ring på 33 95
03 95, mandag - fredag kl. 9-15.
