AAK

AAK fik besøg af Københavns beskæftigelsesborgmester

Anna Mee Allerslev gæstede AAK for at få indblik i, hvordan AAK skifter fokus - fra A til B-kasse. B for Beskæftigelse. Nu liker hun AAK på Facebook.

Inspiration og samarbejde

D. 11. april fik AAK besøg af beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev.

Hun var interesseret i at få indblik i AAK's indsats for at hjælpe medlemmer i job og samtidig diskutere, hvordan det gode samarbejde mellem AAK og Københavns Kommune kan intensiveres fremover. Allerede nu afholder AAK en del af de samtaler, som ledige medlemmer ellers skulle være gået til i de københavnske jobcentre. Medlemmet oplever dermed langt bedre sammenhæng i den indsats, der skal ende med nyt job i sidste ende, end når a-kasse og kommune holder samtalerne i hvert sit regi.

Besøget indebar også en rundvisning i AAK's lokaler og et oplæg om, hvordan og hvorfor vi i AAK går væk fra meningsløse kontroller. Det har nemlig længe været vores ønske at bruge krudtet på det, vi er gode til, og som vores medlemmer efterspørger: en kompetent og fremadrettet rådgivning i karrierespørgsmål og jobsøgningsstrategier.

Nu ser ønsket endelig ud til at have vundet politisk fodfæste, og fra april har vi satset på en ny model for det forløb, man som ledig bevæger sig gennem på vejen mod nyt job.

Læs mere om mulighederne med det nye set-up.

AnnaM

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her taler Anna Mee Allerslev med AAK's jobkonsulenter omkring AAK's Jobmatchservice.

print
 

Artikel arkiv