AAK

Udfyld dagpengekortet fra din mobil

AAK først med smartphone app til dagpenge

Næste gang du skal udfylde dit dagpengekort, kan du gøre det fra din smartphone. App'en iOS og Android ligger klar i Selvbetjening og melder dig til vores app-aftale, kan du taste dagpengene på mobilen den næstsidste søndag i hver måned.

AAK er den første a-kassse, der lancerer en app til dagpenge, og organisationen har i de sidste 10 år arbejdet målrettet med at introducere digitale selvbetjeningsløsninger, så medlemmerne nemt kan klare tingene selv, når det passer dem og uden ventetid.

- Vores udgangspunkt er at levere god og enkel service, og ti års digital erfaring fortæller os, at størstedelen af vores medlemmer foretrækker elektronisk selvbetjening. Med den nye smartphone-applikation imødekommer vi de medlemmer, der ønsker at bruge mobilen til så meget som muligt, siger Britt Jensen, der er souschef i AAK.

Sparer administrationsomkostninger

AAK var en af de første a-kasser, der begyndte med online sagsbehandling, og målet er en udfasning af alle papirerklæringer. Hver måned får godt 4.000 medlemmer udbetalt dagpenge - 95 procent af ubetalingerne sker på basis af elektroniske dagpengekort.

- Vi har en såkaldt no-touch strategi, hvor vi har fokus på fuldautomatiske løsninger. Dermed undgår vi manuel sagsbehandling, der ofte er årsag til længere behandlingstider og flere fejl, og som er langt dyrere i administrationsomkostninger, siger Britt Jensen.

Med et administrationsbidrag på 85 kroner pr. måned er AAK blandt de a-kasser med det laveste administrationsbidrag.

Få AAK's app til dagpenge på din mobil. Du kan bruge den, hvis du skal udfylde hele dit dagpengekort med 0.

print
 

Artikel arkiv