AAK

Sælg dit hoved

AAK bag nye jobsøgningskurser i København.

Akademikernes A-kasse (AAK) og FTF-A vandt i december 2011 et udbud fra Københavns Kommune. Det indebærer, at de to a-kasser i 2012 og 2013 udbyder en stribe jobsøgningskurser, som skal hjælpe ledige i arbejde. AAK fokuserer selvsagt på ledige akademikere og andre med videregående uddannelser.

Lotte Molsing, beskæftigelseschef i AAK uddyber: "Vores ambition er klar nok: Vi skal have de ledige akademikere hurtigere i job. Og vi vil skubbe til, at de ledige vover lidt mere. For selv om drømmejobbet ikke er ledigt, kan der jo godt være andre muligheder."

De ledige har vidt forskellige udgangspunkter, så derfor har AAK udviklet fire forløb, man kan vælge mellem. For god ordens skyld skal nævnes, at ledige ingeniører og maskinmestre i København tilbydes kurser hos Ingeniørernes A-kasse (IAK).

Hvis du er interesseret, så kontakt dit jobcenter og bed dem henvise dig til kursus hos os!

Læs om de fire forløb, man kan vælge mellem og læs mere om selve initiativet i vores brochure her.

 

De fire forløb kan du læse om herunder:

1. Den erfarne

Hvis du har brug for et brush-up
En dag

Hør om aktuelle tendenser og muligheder på arbejdsmarkedet.
Skriv en uopfordret ansøgning - og lær at præsentere dine kompetencer på 60 sekunder. Udform din egen handlingsplan, så du ved præcis, hvad du skal gøre og hvornår.
Målsætning: ny inspiration, udvidet søgefelt og ny energi og optimisme.

2. I dybden

Individuel tilgang - branchekendskab og salg
Tre dage

Kurset træner dig i jobsamtalens kunst, brug af sociale medier, research på mulige arbejdspladser og branche-kendskab. Og så giver vi os tid til at kortlægge dine kompetencer og sætter fokus på at udvide dit akademiske søgefelt.
Målsætning: indsigt i nye muligheder, erfaringsudveksling og personlig handlingsplan.

3. Dimittenden

For nye på arbejdsmarkedet
2 x 3 dage (fordelt på to uger)

Det nytter at lægge grundstenene rigtigt. Kom godt i gang med en fængende, personlig ansøgning på baggrund af solid afklaring af dine kompetencer og mål. Netværk, virksomhedsforståelse, oplæg fra virksomhed og vikarbureau indgår.
Målsætning: inspiration til kickstart af din jobsøgning, ekstra fokus på afklaring.

4. Coaching

Find kursen igen
1-5 sessions af en time

At være ledig kan opleves som at have mistet kursen. Måske har du søgt arbejde så bredt, at fornemmelsen af, hvor du ønsker at komme hen, er forsvundet. Få mere klarhed over, hvad du gerne vil arbejde med, og hvordan du kommer derhen.
Målsætning: opdag nye veje til det ønskede mål.

Læs om de fire forløb, man kan vælge mellem og læs mere om selve initiativet i vores brochure her.

print
 

Artikel arkiv