AAK

Bus til job i Lemvig

Stå på Akademikerkampagnens job-bus og kør med til match-making i Lemvig.

I samarbejde med Lemvig Kommune og Landdistrikternes Fællesråd inviterer Akademikerkampagnen til match-making med virksomheder og til virksomhedskonference den 26. september.

Måske du kan finde din kommende arbejdsgiver ved dette arrangement, der er planlagt som en bustur med afgang fra Århus.

Tre vidt forskellige virksomheder står klar til at præsentere sig og samtidig de job, de skal rekruttere til i den nærmeste fremtid. Du får både mulighed for at besøge dem og for at mødes med dem til en efterfølgende match making.

Virksomhederne er

  • JekaFish - en moderne fiskeproduktionsvirksomhed med fokus på høj kvalitet og bæredygtighed
  • Cheminova - danskejet, international virksomhed, der primært producerer landbrugskemikalier
  • Navigators - lille privat virksomhed, der bl.a. beskæftiger sig med innovation, regional udvikling og konfliktløsning

 

Efterfølgende er der planlagt en konference, hvor der vil blive sat fokus på erhvervsudvikling og beskæftigelse i Lemvig kommune, og hvor du kan møde flere lokale virksomheder.

Du kan se hele programmet her.

Er du på jagt efter et akademikerjob, og er du klar til at pendle eller flytte for det, så er denne dag en god mulighed for at netværke med virksomheder, der står over for at skulle udvide medarbejderstaben inden for kort tid.

Kommende arrangementer

Akademikerkampagnen planlægger lignende ture med job-bussen til Vesthimmerland den 5. oktober og til Thy den 9. november

Praktisk info om turen til Lemvig 

Tilmelding skal ske hurtigst muligt til Akademikerkampag-nens sekretariat, konsulent Louise Bjerregaard: lb@ac.dk.

Oplys venligst navn og mobilnummer. Der er et begænset antal pladser.

 

Transport og forplejning er gratis, og Akademikerkampagnen sørger for busturen frem og tilbage og forplejning på selve dagen.

 

Tilmelder du dig uden at deltage, vil du imidlertid blive afkrævet et gebyr, der svarer til pladsens pris.

print
 

Artikel arkiv