Fra afslag til job

Et afslag behøver ikke altid at betyde, at det sidste ord i sagen er sagt: 55-årige Ole Steen tog ikke afslaget på sin drømmestilling for gode varer.

Du kender måske forundringen og frustrationen, når du ikke kaldes til samtale til det job, du ellers havde alle kvalifikationerne til. Sådan havde Ole Steen det, da han fik afslag på sin drømmestilling i en større humanitær organisation.

Ole Steen er 55 år og industriel designer. Inden afslaget kom, havde han ringet til den rekrutteringsansvarlige, der kunne fortælle, at man havde inviteret andre kandidater til samtale. Ole Steen takkede for samtalen og kunne jo kun beklage, at han ikke var kommet i betragtning.

Fastholdt kontakten til organisationen

Ole Steen skrev igen få dage efter til den rekrutteringsansvarlige. "Jeg skrev, at jeg ærgrede mig over ikke at være kommet i betragtning. Jeg understregede dog, at det i første omgang blot handledel om at få lov til at mødes med dem", siger Ole Steen.

Det var altså ikke afslaget, han beklagede, men dét, at han ikke havde fået muligheden for et møde. Dagen efter fik han mail tilbage.

"De takkede for den venlige og stadige interesse; men valget af de indkaldte stod fast. Derfor takkede jeg dem for det velbegrundede svar og gav udtryk for respekt for deres beslutning om at kalde bedre kvalificerede kandidater til samtale".

Præsenterede sig som trolden i æsken

Ole Steen skrev desuden, at han stadig betragtede sig selv som en "dark horse" i kapløbet om jobbet. "Og så afsluttede jeg min mail med at invitere dem til "at trække trolden op af æsken", hvis de ikke fandt, hvad de søgte".

Dagen efter blev han ringet op. Ingen af kandidaterne havde levet op til organisationens forhåbninger - og Ole Steen var alligevel i spil. Han kom til samtale og fik jobbet.

Klædelig ihærdighed

Når ansøgerne ved en samtale ikke viser sig at være, som arbejdsgiveren havde håbet, er en strategi somOle Steens gavnlig. Og hans historie er ikke helt usædvanlig.

"Vi oplever flere tilfælde, hvor medlemmer får job med en strategi, man kan kalde "klædelig ihærdighed"", fortæller konsulent Karen Plenge fra AAK, der dagligt rådgiver akademikere på vej mod næste job.

Strategien vil ofte tage afsæt i en opfølgning på en ansøgning, både på annoncerede job, uopfordrede ansøgninger og jobsøgning gennem netværk. 

Karen Plenge uddyber: "Man skal ikke tigge om jobbet, men fx fange den gode kemi med den rekrutteringsansvarlige og derefter sigte målrettet - ikke efter jobbet - men efter et personligt møde. Pointen ved opfølgningen er, at man ikke må presse for meget på. Modtageren skal kunne beholde sit råderum og ikke føle sig fastlåst til at skulle levere et bestemt resultat for at tilfredsstille dig som jobsøger. Brug din fornemmelse for den kemi, der er med arbejdsgiveren, når du skal afgøre, hvor langt du kan gå. Og stop naturligvis inden døren smækkes hårdt i".

Så et frø til fremtidigt samarbejde

Karen Plenge anbefaler, at du prøver strategien af på de vigtigste job:   "Spørg fx om muligheden for et møde om potentielle samarbejdsmuligheder, for at sende et CV eller en ansøgning eller bed om en samtale til at få oplysninger om virksomheden eller modtagers eget karriereforløb - hvad som helst, der ikke handler om, at du skal have et job NU. Den energi kan arbejdsgiveren mærke, og så er de første frø sået til et fremtidigt samarbejde", siger Karen Plenge.