AAK

Søges: Akademikere til Region Hovedstaden

For fjerde år i træk indleder AAK et samarbejde med en række andre organisationer, der skal få akademikere fra ikke-sundhedsfaglige fag i job på Region Hovedstadens hospitaler.

Igennem en seks måneders løntilskudsperiode får du kendskab til kulturen i hospitalssektoren og joberfaring, der måske kan give dig fodfæste på jobmarkedet i en sektor, der ikke traditionelt henvender sig til akademikere uden sundhedsfaglig baggrund.

Du får mulighed for at skabe dig et fagligt og kollegialt netværk og ikke mindst adgang til regionens jobåbninger.

Informationsmøde
den 7. oktober

Hør mere om aktuelle stillingsbeskrivelser, mød kontaktpersonerne og hold den indledende jobsamtale.

 

Tilmelding til mødet senest den 26. september til Charlotte Køster Mikkelsen, AAK på ckm@aak.dk.

Har du lyst til at arbejde med

  • Akkreditering
  • Kvalitetssikring
  • Processtyring
  • Kommunikation
  • Udviklingsarbejde
  • Lean
  • Økonomi?

 

- så er projektet en mulighed for dig.

Du kan deltage, hvis

  • Du er ledig akademiker og af dit jobcenter/Anden aktør har fået tilsagn om et job i offentlig løntilskud
  • Du kan arbejde metodisk og analytisk med nye opgaveområder
  • Du trives med komplekse problemstillinger. 

Sådan søger du

Læs mere om, hvordan du kan søge om én af stillingerne

 

print
 

Artikel arkiv