Kort om AAK
AAK er landet største a-kasse for
akademikere. Vores mere end 95.000 medlemmer tæller selvstændige og
lønmodtagere fra det offentlige og private arbejdsmarked samt
studerende fra universiteter og højere læreanstalter.
Fra A-kasse til
B-kasse
I AAK sætter vi en ære i at guide
medlemmerne gennem regeljunglen, men vi ved jo godt, at det er
noget helt andet, de ønsker sig: Et job! Derfor vores fokus på
beskæftigelse, derfor 'A-kassen, der hellere ville være en B-kasse'
- B for beskæftigelse. Vi har beskæftigelse på hjernen, og det går
ud over medlemmerne, som presses tættere på et job. Vi har også
ansat deciderede jobdetektiver i AAK Match, som trawler dansk erhvervsliv
igennem i jagt på ledige job til medlemmerne. Det har de
fortjent.
Som specialister på det akademiske
arbejdsmarked er det derfor vores ambition at give kvalificeret
medspil til vores ledige medlemmer, så de styrkes i deres indsats
for at finde relevant beskæftigelse.
AAK tilbyder herudover økonomisk
tryghed, specialiseret rådgivning og service af høj kvalitet og har
- bl.a. på baggrund af avancerede IT-løsninger - det mest
attraktive kontingent blandt alle tværfaglige a-kasser. Det er
vores målsætning at kombinere lavt kontingent med effektiv
administration og tilbud, der giver vores medlemmer et godt afsæt i
deres karriere.
AAK samarbejder med 19 faglige
organisationer og Akademikernes Centralorganisation om bl.a.
beskæftigelse, kurser og arbejdsmarkedsforhold generelt.

