Om fradrag for dine pensioner
Hvor meget der vil blive fradraget i efterlønnen for din
pensionsopsparing, afhænger af to ting; dels hvornår du går på
efterløn, dels hvilken type pensionsopsparing der er tale om.
Der er to hovedprincipper:
Hvis du ikke opfylder 2 års-reglen, som du kan læse om her
på siden, vil man fradrage for alle dine pensionsordninger.
Opsparingen fradrages uanset om pengene udbetales eller ej, og
uanset om pensionen er privattegnet eller led i et
ansættelsesforhold.
Hvis du opfylder 2 års-reglen, vil man kun fradrage for
pensionsopsparinger med løbende udbetaling, der er et led i et
ansættelsesforhold fx. ratepension. Desuden skal pensionen komme
til udbetaling i efterlønsperioden, før man fradrager for
den.
Hvis du er i tvivl, er du velkommen til ringe og spørge os til
råds.
Pensioner der medfører fradrag, når man ikke opfylder 2
års-reglen
Alle skattebegunstigede pensionsordninger fx
- Kapitalpensioner
-
Ratepensioner
- Indeksordninger
- Lønmodtagernes Dyrtidsfond
- Ordninger i udenlandske livsforsikrings- eller
pensionsselskaber
Pensioner der ikke medfører fradrag
- ATP
- Invalidepensioner
- Pensioner til efterlevende ægtefælle, samlevere og børn
Indberettet pensionsformue
Her kan du læse om, hvordan du skal forholde dig rent praktisk,
hvis din tid på efterløn nærmer sig.
Det er en betingelse for at få ret til efterløn, at der er
foretaget indberetning af værdien af din pensionsformue.
Der er etableret et system med elektronisk overførsel af
pensionsoplysninger fra pensionsselskaberne via ToldSkat
til Arbejdsdirektoratet og herfra videre til a-kasserne.
Pensionskasserne og andre indberetningspligtige pensionsselskaber
skal foretage opgørelse og indberetning over værdien af medlemmets
pensionsordninger ved medlemmets fyldte 59 1/2. år.
Pensionsselskabet skal angive, hvilken af 4 typer pensionsordning,
der er tale om, samt efter særlige regler fremskrive
pensionsformuen svarende til den forventede værdi ved medlemmets
60-års dag.
De 4 typer af pensionsordning er:
1. Ordning med livsvarig ydelse, der er oprettet som led i
et ansættelsesforhold.
2. Ordning med livsvarig ydelse, der ikke er oprettet som led i et
ansættelsesforhold.
3. Ordning med depotværdi, der er oprettet som led i et
ansættelsesforhold.
4. Ordning med depotværdi, der ikke er oprettet som led i et
ansættelsesforhold
Beregn din egen efterløn
Halvanden million danskere betaler bidrag til
efterlønsordningen. Andre fravælger efterlønnen. Men kun få kan
overskue konsekvenserne af deres valg.
Hjemmesiden www.pensionsinfo.dk giver nu den enkelte
dansker et tiltrængt overblik. På hjemmesiden kan du beregne din
efterløn og se størrelsen af dine pensioner fra flere end 25
forskellige pengeinstitutter. Du får således et samlet overblik
over din økonomi i efterlønsalderen.
Mange forhold spiller ind på størrelsen af efterlønnen: Hvornår vil
du på efterløn? Skal dine pensioner udbetales i efterlønsperioden?
Og vil du måske arbjede, mens du er på efterløn?
På hjemmesiden kan du ændre forudsætningerne og se, hvordan
ændringer påvirker resultatet. Du kan også indtaste beløb fra
pensioner, som ikke automatisk indgår i beregningen.
Du skal benytte en adgangskode, som du kan bestille på www.pensionsinfo.dk.
