AAK

Sådan kan efterløn udbetales

AAK kan tilbyde efterlønsmodtagere at få udbetalt efterløn uden at sende efterlønskort hver eneste måned.

6-måneders ordningen
I stedet skal man udfylde en efterlønserklæring 2 gange om året, mens selve efterlønnen bliver ved med at blive udbetalt som hidtil (hver måned). Vi skriver til dig, når du skal sende efterlønserklæringen til os - og det nemmeste vil være, hvis du udfylder den i Selvbetjening.

Ordningen kaldes 6-måneders ordningen, og den kan man vælge, hvis man ikke har arbejde eller andre indtægter - bortset fra pensionsindtægter.

Hvis du har andre indtægter eller bor i udlandet
Man kan ikke bruge ordningen, hvis man har arbejde, selvstændig virksomhed eller bor i et andet EØS-land. I disse tilfælde skal der indsendes efterlønskort hver måned.
print