AAK

Hvis du bliver syg

Hvis du er syg, skal du have sygedagpenge fra din kommune. Og skal du til møde i AAK, kan du få en ny mødedato.

AAK udbetaler ikke sygedagpenge; det er din kommune, der gør det.

Hvis du bliver syg, mens du får dagpenge, skal du gøre følgende:

  • Give jobcenteret den første dag, du er syg. Det gør du ved at registrere det på Min side på jobnet.dk
  • Skrive "S" på dit dagpengekort ud for de dage, hvor du er syg
  • Raskmeld dig på Jobnet.dk, hvis du skal have dagpenge efter sygeperioden.


Skal du give AAK besked?

Du behøver ikke give os besked med mindre, du ikke registrerer sygdommen på jobnet.dk. Det kan få betydning for dine sygedagpenge, hvis du oplyser om sygdom senere end første sygedag.

Når du har registreret på jobnet.dk, at du er syg, får AAK automatisk besked. Vi sender så besked til din kommune, at du skal have sygedagpenge. Samtidig stopper vi udbetalingen af dagpengene fra den første sygedag.

Kommunen sender dig en blanket, som du senest 8 dage efter skal have udfyldt og sendt retur til dem. Har du ikke hørt fra kommunen 3 uger efter, du har oplyst om første sygedag, skal du kontakte kommunen og bede om sygedagpenge.

Du kan læse mere om sygedagpenge på www.borger.dk.

Vær opmærksom på, at du ikke får sygedagpenge på helligdage (Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. og 2. juledag samt nytårsdag)

Hvorfor kommunen og ikke AAK?

Årsagen til, at man ikke kan få dagpenge, når man er syg, er, at man ikke kan tage arbejde med dags varsel, og dermed betragtes man ikke som værende til rådighed for arbejdsmarkedet.

Sygmelding og fravær fra indkaldelser

Når du har meldt dig syg, bliver du ikke indkaldt til lovpligtige møder eller andet arrangeret af jobcenteret, AAK eller anden aktør. Omvendt kan man ikke blive væk fra et møde på grund af sygdom, medmindre man har meddelt det i forvejen.

Rådighedsvurdering ved længerevarende sygdom

Ved længerevarende sygdom er vi forpligtet til tage stilling til, om vi skal foretage en rådighedsvurdering. Tommelfingerreglen er, at der skal laves en rådighedsvurdering, når der er tale om sygdom af mindst 3 til 4 måneders varighed.

Når vi laver en rådighedsvurdering på baggrund af en langvarig sygdomsperiode, skal vi både vide sygdommens varighed og art. Derfor er du forpligtet til at give os oplysninger herom. Vi skal understrege, at vores medarbejdere har tavshedspligt.

Betyder sygdom noget for din ret til dagpenge?
Hvis du er syg i længere tid - dvs. mere end 6 uger i træk - vil den periode på 3 år, som man normalt skal bruge sine dagpenge indenfor, blive forlænget med det antal uger, der ligger ud over de første 6 uger. Og disse uger tæller ikke som klip af dine samlede 104 ugers ret til dagpenge.

Et eksempel
Hvis du fx er syg i 10 uger i træk, så bruger du kun 6 klip (dvs. 6 uger) fra dine samlede 104 ugers dagpenge, og din referenceperiode (de 3 år) bliver forlænget med fire uger (10 uger - 6 uger).

print
 

Har du fået job?

Se, hvad du skal gøre, hvis du netop har fået job

Klik her
 

På workshop hos AAK

Gratis workshops om CV, jobansøgning, jobsamtale eller netværkets muligheder.

Se kurserne her