AAK

Sådan søger du dagpenge som lønmodtager

Som lønmodtager har du mulighed for at få dagpenge, hvis du stopper med at arbejde.

Sådan gør du:

1. Meld dig ledig på jobcenteret
Du kan tidligst få dagpenge fra den dag, hvor du er tilmeldt. Du skal oprette dig som bruger på Jobnet.dk og derefter melde dig ledig. De frister, du skal overholde for at få dagpenge er:

  • du skal tilmelde dig jobcenteret den første ledige dag - altså den første dag, hvor du ikke får løn mere
  • du skal bekræfte din jobsøgning på Jobnet én gang om ugen. Du kan få tilsendt en påmindelse fra Jobnet, når du skal bekræfte din jobsøgning
  • du skal lægge dit cv på jobnet.dk hurtigst muligt og senest 3 uger efter, at du har tilmeldt dig til jobcenteret.

 

2. Udfyld ledighedserklæring og send bilag til AAK
Du skal udfylde en ledighedserklæring for, at vi kan afgøre din ret til dagpenge.

Udfyld og send din ledighedserklæring på aak.dk. Du vil undervejs få besked om, hvilken dokumentation, du skal sende til os, fx opsigelse mv. Du skal logge på med NemID eller Digital Signatur.

Har du været selvstændig?
Har du  været selvstændig, kan du desværre ikke bruge vores online ledighedserklæring. Gå i stedet til Sådan søger du dagpenge hvis du har været  selvstændig.

print