AAK

Hjælp til at udfylde dagpengekort

Du får adgang til at indtaste dit ydelseskort, når du er tilmeldt jobcenteret som ledig.

Hvis du vil sikre dig, at du får dine penge til disposition i banken den sidste hverdag i måneden, skal du taste dit kort senest den næstsidste søndag i måneden. Se Udbetalingskalender.

Indtastede ydelseskort bliver gemt i din historik under Min Side.


Udfyld med 0

Hvis du vælger denne knap, bliver ugen udfyldt med 0 på alle dage. Hvis du har givet besked om, at du holder ferie eller er syg, vil dine feriedage/sygedage automatisk blive udfyldt med F eller S.

Hvis du er i job med løntilskud

Bliver du ansat med løntilskud, skal du udfylde dit dagpengekort med dine arbejdstimer ved overgangen fra dagpenge til løntilskud. Du skal dog ikke fortsætte med at udfylde dagpengekort i perioden, hvor du er i job med løntilskud. Hvis du skal have dagpenge efter perioden med løntilskud, skal du udfylde dagpengekortet ved overgang fra løntilskud til dagpenge.

 

Hvis du er i virksomhedspraktik

Er du i virksomhedspraltik, skal du ikke sætte dine praktiktimer på kortet. Du skal fortsat have dagpenge fra AAK, når du er i virksomhedspraktik.

print