AAK

Hovedreglerne for at få dagpenge som nyuddannet

Især som nyuddannet og ny ledig kan det være vanskeligt at gennemskue ledighedssystemet med frister og muligheder og pligter. Her er en kort introduktion til hovedreglerne.

I ledighedssystemet er du nyuddannet, når du er færdig med dit studie. Nyudannede kaldes også dimittender

Når du bliver meldt ind som nyuddannet, får du nogle særlige rettigheder:

  • du kan få dagpenge, selv om du aldrig har været medlem af a-kasse før. Du kan få dagpenge fra 1 måned efter, at du afslutter dit studie. Måneden uden dagpenge kalder vi en karensmåned

 

  • har du været medlem af AAK i 1 år inden, du afslutter dit studie, kan du få dagpenge allerede fra dagen efter, at du afslutter dit studie. Du undgår altså karensmåneden 

 

Du kan blive medlem som nyuddannet på grundlag af en afsluttet bachelorgrad. Dermed sikrer du dig ret til dagpenge - uden karensmåned - hvis du stopper undervejs med kandidatstudiet. Denne sikring af din ret til dagpenge gælder i 2 år.

Hvis du er ledig, når du har afsluttet
dit studie, er du ledig med dimittend-rettigheder. Du kan så søge AAK om få dagpenge.

Som nyuddannet får du udbetalt dagpenge med dimittendsatsen. Det er et lavere beløb, end andre ledige får. Men ellers har du de samme rettigheder og pligter som alle andre medlemmer.

Du kan også benytte AAK's services på samme måde som andre medlemmer. Det gælder vores tilbud som workshops og andre arrangementer, individuel rådgivning mv.

 

Som nyuddannet er der to ting, du skal huske at handle på

14 dages fristen

Du skal melde dig ind i AAK som nyuddannet senest 14 dage efter, at du har afsluttet dit studie.

14 dages fristen har betydning for, om du kan få dagpenge som nyuddannet. Overholder du ikke 14 dages fristen, kan du ikke få dagpenge som nyuddannet. Konsekvensen heraf er, at skal have fuldtidsarbejde i et år, før du kan få dagpenge.

Fristen gælder altid, når man skal meldes ind som nyuddannet. Altid vil sige uanset, om du tidligere har meldt dig ind som studerende eller lønmodtager. Se mere her.

Du skal melde dig ledig i jobcenteret

Din tilmelding til jobcenteret har betydning for, hvornår du kan få dagpenge fra. Du kan nemlig tidligst få dagpenge fra den dag, du har meldt dig ledig på dit Jobcenter.  Se mere her.

Kort fortalt

At du overholder 14 dages fristen, er vigtigt for, at du overhovedet kan få dagpenge som nyuddannet. Din tilmelding til jobcenteret afgør, fra hvilken dag du kan få dagpenge.

 

  • Har du ret til dagpenge uden karensmåned, fordi du allerede har været medlem af a-kassen i mindst et år, skal du derfor skynde dig at tilmelde dig jobcenteret, så snart du er færdig med studiet. Melder du dig til dagen efter, at du har afsluttet studiet, kan du få dagpenge fra dag 1 efter studiet. Herefter skal du melde dig ind i AAK som nyuddannet inden 14 dage

 

  • Har du karensmåned, er den første frist, du skal overholde, 14-dages fristen. Herefter skal du melde dig ledig på dit jobcenter senest 4 uger efter, at du har afsluttet din uddannelse.
print
 
Studierelevant job?

Er dit fritidsjob studierelevant?

  • Har studierelevant job
  • Mit job er ikke studierelevant
 

På jagt efter studiejob?

Få hjælp til din ansøgning

Se mere